Nyt om åben par

Til klubber og spillere

Information om den nye turneringsform i åbent par.

Som mange nok allerede ved, har DBF besluttet at ændre formatet for DM i åbent par.

Dels er turneringen blevet flyttet ud af bridgefestivalen, og derudover er det planen at den niveauopdeles således, at der bliver en ’superliga’, en ’1. division’ og en ’2. division.

Vi opfordrer alle til at deltage, og det første år har Distrikt Nordjylland besluttet at dække tilmeldingsgebyret på 700 kr. pr. par til superliga og divisioner for op til 20 par i alt.

Vi håber, at det får mange par til at deltage i distriktsfinalen og dermed få muligheden for at deltage i åbent par efterfølgende 😊

Det kan betyde en ekstraudgift for distriktet på ca. 5000 kr. Der er afsat 9000 kr. i budgettet. Distriktsbestyrelsen vil bakke maximalt op om det nye initiativ fra DBf.

Det første år – altså i år – vil turneringen blive afviklet sidst i september måned.

’Superliga’ og ’1. division’ vil blive afviklet på skift mellem Sjælland og Jylland/Fyn.

’2. division’ vil blive afviklet med 2 spillesteder i Jylland i 2023.

Første år vil der være ’fri’ tilmelding til ’superliga’ og ’1. division’.

Det betyder dog ikke, at alle bare kan komme til at spille i en af disse grupper.

Der vil blive delt op efter handicap, og der er begrænset antal pladser i grupperne.

Ca. 24 par i superligaen og ca. 40 par i 1. division.

Distriktet ved endnu ikke, om det er parrets gennemsnitlige handicap eller spilleren med det højeste handicap, der er bestemmende.

For de spillere, der ikke kommer gennem nåleøjet til superliga og 1. division, er der 2. division.

For at få lov til at spille i 2. division er det et krav, at parret har været tilmeldt til en distriktsfinale i åbent par.

For Nordjyllands vedkommende afvikles denne den 19. marts 2023 i Vodskov.

År 2023 er opstarts år, og efterfølgende er der faste procedurer for op- og nedrykning. Vi kender endnu ikke detaljerne.

Læs også spørgsmål og svar på DBf’s debatforum: klik her

På Distrikt Nordjyllands vegne

Erik Christensen

Mobil: 29271790 Email: erik.christensen@besked.com

PS: i kan allerede nu se indbydelse til distriktsfinalen her: klik her

og tilmelde jer her eller gøre det fra linket i indbydelsen: klik her

Kommende distriktsarrangementer:

Serie 1, hold: 26. marts 2023: Indbydelse, Tilmelding

DM for begyndere: 16. april 2023

Senior par: 16. april 2023

Tilmeldingsskemaer og indbydelser vil kunne findes på blog-siden, når de er aktuelle.